Havde en åbenbaring forleden; Lee Jeans!
Har i mange år kæmpet med vægten, jeg er på ingen måder en af de her sylfider, der opfylder de anorektiske modekrav, som vi alle her i den vestlige verden efterstræber og forsøger at tilnærme os. De fleste af os helt forgæves. Det er lidt som om modeverdenen ikke har opdaget at fedme og overvægt er blevet en livsstilssygdom på linje med stress og hjertekarsygdomme og at det altså ikke er modelstørrelserne, der er ude på gaden og købe jeans og andet godt fra tøjstativerne.
Men, altså, nu har jeg fundet Lee og den rette størrelse. Altså min egen rette størrelse! Har kæmpet mig igennem et vægtvogter-program og fitness mareridt de sidste 6 måneder og kan nu endelig skrue mig ned i de modeller, der ligger på hylderne. Det er en fryd!!! Og alligevel… Det er simpelthen næsten umuligt at finde de perfekte Jeans. Men Lee har minsandten knækket koden! Efter timevis anstrengelse i diverse tøjbutikker og stormagasiner faldt jeg over udsalg i den lokale tøj-pusher. Og her var jeans i alle størrelser -og modeller. Og jeg prøvede selvfølgelig dem alle sammen. Det ene par efter det andet blev kasseret, de var enten for lange, for korte, for smalle i lårene eller for store i livet. Det skal jo ikke være nemt, vel? Nærmest som om de laver de her modeller for at genere folk og minde os om at vi ikke har den ønskede standard størrelse. Det var faktisk ret hårdt! Men så gav jeg det et sidste forsøg og fik hevet et par lækre mørkeblå jeans op af bunken og krydsede alt, hvad jeg krydse kunne. Lad det være dem!!! Og det var det. De sad helt perfekt, henover bagen, på lårene og sørme om ikke længden også passede. Og det var så min åbenbaring; skal det være jeans, så skal det være Lee Jeans!

Vi ved det alle, det er en næsten umulig mission at finde de perfekte jeans. Og en hel sikker dræber for humøret, når det ene par efter det andet ryger på gulvet med bemærkningen; duer ikke! Bare ikke når det er G-Star! De er altid en sikker vinder af en eller anden grund. Det er som om, at de er det eneste jeans mærke, der har fanget hvad det handler om og formår at fremstille bukser, der bare sidder som de skal. Og ikke klemmer på håndtagene i siden eller stumper over anklerne. De er altid perfekte og når man først har fundet G-Star jeans modellen, der passer, så er man ligesom home free. Aldrig mere skal man igennem den hurdle, det er, når man er på jagt efter de rette jeans. Tror jeg har brugt mere en en måned i prøverum, med håret strittende ud til alle sider, rødglødende af raseri og med tårer i øjnene. Frustreret og vred. For det er simpelthen så ydmygende, at man ikke kan klemme enden ned i bukserne og der er et eller andet over belysningen i prøverummene, som bare får det værste frem i os alle. Det er en pine! Og jeg priser mig lykkelig over, at jeg endelig har set lyset og fundet, det par som skal følge mig gennem resten af året. Og når de er slidt ned, så er det jo bare at sætte kursen mod samme forretning og målrettet tage et par jeans ned af hylden, dankortet gennem maskinen og så er den hjemme. Fantastisk! Aldrig mere igennem prøverums mareridtet igen. Med mindre man lægger sig ud. og det må man jo så bare lade være med. Måske jeg skulle lade min Snickers ligge, hvor den gør. På sin hylde i køleskabet. Sådan bliver det. Man må ofre sig for sine G-Star!