Jeg er lige blevet kædet sammen med manden i mit liv. Med en ankelkæde! Lidt alternativt, det er jeg klar over, men det giver faktisk meget god mening alligevel. For, når man nu vælger at gifte sig, så er det jo fordi man mener det. Og det er det ringen gerne skal minde os om, ikke sandt? og så skal man have den på hele tiden. Og i mit arbejde, der er smykker et absolut no go! Jeg er sygeplejerske og har min daglige gang på en infektions medicinsk afdeling -og skal af flere grunde virkelig ikke have en ring på mine fingre. Dels er det jo noget svineri at bring bakterier rundt fra den ene patient til den anden -og jeg skal i hvert fald ikke have nogen af de bakterier med mig hjem. Slet ikke! Og det er så her, at ankelkæden kommer ind i billedet. Fungerer perfekt for mig, jeg kan have den på under mine hvide ankelsokker, som jeg altid har på på job, da jeg ikke kan lide at have bare tæer i mine svenske træsko. Mine kolleger har deres smykker hængende om halsen i kæder, men det synes jeg simpelthen er alt for besværligt! Så skal man tage dem af og på -hver dag! Næh, nej! Jeg er ganske godt tilfreds med min læsning på bakterie problemet og har valgt at blive gift -med beviset om benet, min ankelkæde!